• Home
  • |
  • Uheld på vindmølle 20

 juni 19

by Christine Holm Donatzky

Søndag den 18. juni var der et arrangement på Middelgrundens vindmøller som et led i årets vindmølledag for hele landet.

Vejret var med arrangementet, og en del medlemmer af lauget deltog med deres familier i ¨åben-vindmølle-dagen”.

De to sydligste møller var åbne for deltagerne, så der blev sejlet og klatret en del. Det var tydeligt, at der var god stemning blandt deltagerne.

Desværre blev en af deltagerne ramt af et ildebefindende og vred foden så uheldigt, at en knogle i foden formentlig blev brækket. Laugets formand Erik Christiansen tilså den uheldsramte person og blev hos personen. Der blev ringet til 112, da det var umuligt for personen at gå ned af lejderne i mølletårnet. På meget kort tid ankom Hovedstadens Beredskab. Da uheldet skete ca. 10 meter fra mølletoppen, så blev det til en øvelse i, hvordan en person kommer ned fra højderne på en sikker måde.

Erik Christiansen, der fulgte hele processen, har kun ros tilovers overfor mandskabet fra Hovedstadens Beredskab. Det hele foregik på en måde, hvor der var klarhed over situationen, og hvor den uheldsramte person hele tiden blev underrettet om de næste skridt i processen.

Vel ankommet til møllens bund blev den pågældende placeret med varmeklæde, og alle personlige ejendele, som Erik Christiansen havde taget vare på, blev afleveret, og personen fik et stort kram af formanden for den gode proces, som vedkommende havde været god til at deltage i.

”Det er første gang, at vi har været ramt af et sådan uheld, men drama var der på intet tidspunkt. Alt foregik lige efter bogen,” siger Erik Christiansen.

Du kunne også være interesseret i en af disse:

Indkaldelse til interessentskabsmøde

Vindmøllerne i TV2 programmet Størst

Nyhedsbrev fra ledelsen