• Home
  • |
  • Isen har fjernet stiger og lejdere

 januar 13

by Carsten Legaard

Det tidlige og hårde vintervejr har været medvirkende til, at der mangler stiger ved flere af møllerne. På mølle 14 og 16 er både stiger, lejdere og boatlanding forsvundet og på mølle 11 er det også på vej væk. 

Udstyret er blandt andet nødvendigt i det tilfælde, at nogen falder i vandet og skal redde sig op i sikkerhed ved hjælp af lejderen/stigen.

Også DONG Energys møller har samme problem denne vinter og her mangler udstyret ved fire møller.

Teknisk driftsleder Jens Anker Hansen og hans medhjælper Rudi Junghans kiggede på skaderne den 5. januar 2011 og har taget billedet.

Skaderne vil selvfølgelig blive udbedret snarest mulig, men indtil videre er der udarbejdet en midlertidig procedure, som især vil gælde i forbindelse med service på møllerne (skrevet 13. januar 2011). 

Du kunne også være interesseret i en af disse:

Interessentskabsmødet den 23. marts 2026

Vindmøllesafari på Øresund med guide

Indkaldelse til interessentskabsmøde den 23. marts 2026