• Home
  • |
  • Hvidovre er fuldtegnet

 april 27

by Carsten Legaard

De 10.700 andele i Hvidovre Vindmøllelaug er nu solgt og endnu et folkeejet vindmølleprojekt er fuldendt. Godt og vel 2200 andelshavere kan kalde sig vindmølleejer og glæde sig over, at det blæser godt ved Avedøre Holme i Hvidovre, hvor laugets 3,6 MV store Siemens vindmølle er nabo til DONG Energy’s mølle af samme størrelse.

Ved interessentskabsmødet den 17. marts 2010 forudsagde formanden Erik Frølund-Thomsen, at salget af de sidste ca. 1.700 andele ville gå stærkt og her godt en måned efter er alle 10.700 andele således blevet solgt. Omkring 20 procent af andelshaverne kommer fra Hvidovre, og både borgerne og erhvervslivet har bakket projektet flittigt op fra starten i 2007.

Geografisk dækker andelshaverkredsen hele Danmark, fra Skagen i nord til Gedser i syd, Ringkøbing i vest til Bornholm i øst, men projektet har givet genlyd over den ganske klode. Der er interessenter fra Sverige, Tyskland, Holland, England, Luxemburg, USA, Japan, Sri Lanka og Vietnam. En del af dem er danskere, men også vindmølleentusiaster fra de forskellige lande, har ønsket at være en del af det folkeejede laug i Danmark.

Du kunne også være interesseret i en af disse:

Green Power Denmark om levetidsforlængelse

Middelgrunden får tilladelse til endnu 25 års drift

Interessentskabsmødet den 27. marts 2025